Den store Bjørn

Småskolen er godkendt som socialpædagogisk opholdssted med skibsprojektet Den Store Bjørn.


Skibet, ”Den store Bjørn”, er godkendt af Søfartsstyrelsen til sejlads på alle verdens Have.


Hvis vi ser tilbage i historien, har skibet, togterne og det maritime element i Småskolens virke været af uvurderlig betydning. Mange af de elever, vi har haft i de mange år, Småskolen har eksisteret, har fået deres allerbedste oplevelser på togter med ”Den store Bjørn”.

Det særlige ved projektskibet som pædagogisk redskab er jo, at elever, lærere og besætning har hinanden at holde sammen med og regne med, når naturen skal overtales til at låne sine kræfter ud, så sejlskibet kan komme frem. Der er mange opgaver, der skal løses; mange tjanser, der skal tages – ellers kommer skibet ingen vegne. Der er brug for alle. Og oplevelserne er mangfoldige: fra stille sejlads i sommersol til skumsprøjt og søgang, når vinden tager til.

Den Store Bjørn er fra 1902.
"Den Store Bjørn" er fyrskib nr. 18, der er bygget på N.F. Hansens værft i Odense i 1901-02

Projektskibet er 33,6 meter langt og 6,4 meter bredt. Skibet havde fra starten radiostation og var udlagt ved Horns Rev fra 1902 til 1915 og fra 1930 samt fra 1933 til 1935 og 1975 - 1976.
På Grådyb lå den i 1927 til 1930 og i 1934 samt 1935.
På Vyl lå den i 1930 til 1932 og i 1960.


Den var på station ER 1961 og 1965 til 1968. Under 1. og 2. verdenskrig var fyrskibene inddraget. Efter 2. verdenskrig blev "Den Store Bjørn" mest anvendt som afløsningsskib på stationerne ud for Esbjerg.
"Den Store Bjørn" blev i 1980 solgt til Den Selvejende Institution Brocklebank, Tvind, som satte skibet i stand og riggede skibet således, som det fremstår og sejler i dag, nemlig som tremastet topsejlsskonnert. "Den Store Bjørns" vægt er 169 BRT.


Efter at de tunge slingrekøle langs begge sider var taget af, "lystrer" skibet utroligt let. Samtidig har projektskibet en 33 meter høj rigning og et velformet og slankt skrog.


"Den Store Bjørn" er en typisk sejlskibstype og fyrskibstype fra århundredeskiftet. Skroget er dog stærkere dimensioneret på grund af dets arbejdsopgaver som fyrskib.


Det første fyrskib blev udlagt ved Drogden i 1837.


Fyrskibene var den gang med til at skabe sikkerhed for søfarten. Den 13. december 1988 - 12 sømil fra Møns Klint kastede Danmarks sidste fyrskib sit cylinderlinselys på 1000 watt ud over havet for sidste gang. En 160 år lang epoke var slut inden for dansk søfarts historie. Den elektroniske udvikling havde gjort fyrskibene arbejdsløse.


"Den Store Bjørn" er godkendt som socialpædagogisk skibsprojekt af Søfartsstyrelsen og har fartstilladelsen til alle verdens have. 

Vi har fået godkendt passagersejlads i februar 2008.


Alle elever på Småskolen kan deltage i sejladsen.


"Den Store Bjørn" har de sidste 7 år haft base i Middelhavet, hvor vi kan sejle året rundt. projektskibet har ca. hver 2. år været tilbage i DK og blive synet og godkendt af Søfartstyrelsen.
Der er plads til 10 elever, 2 praktikanter, 3 lærere og 5 besætningsmedlemmer ombord på skibet.
Skibet er udstyret med alt moderne navigationsudstyr: radar, satellitnavigator, ekkolod, kortbølgeradar og VHF skibsradio.


"Den Store Bjørn" har deltaget 8 gange i Cutty Sark Tall Ships Race og vandt i 1992 race's i Østersøen i sin klasse fra Karlskrona i Sverige til Kofka i Finland. 

I 1995 sejrede "Den Store Bjørn" ved at vinde i sin klasse.
"Den Store Bjørn" har i årene 1981 til 1986 besejlet Atlanten, Caribien, Brasilien og USA flere gange og i 1988 til 1990 sejlede skibet i Middelhavet.

Siden da har vi sejlet i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, i Østersøen og Den Botniske Bugt.


I 2014/15 har vi base i Gråsten. 

Vi har sejlet i danske og skandinaviske farvande i sommeren 2014. Vi har siden været på værft - blevet synet - og er ved at gøre skibet klart til sommerens sejlads 2015.

Småskolen Søfolkene - specialskole og sejlskib
Tjek vores Facebook-side

Småskolen Søfolkene - Kærmindevej 8 - 6580 Vamdrup

Skolens fastnet nr.: + 45 75 58 32 97      .........

S

Forstander Lena Jensen - lena@fremtidens.dk tlf.  26 32 14 01

Medarbejderne / Arbejdstelefonen  26 32 14 05............