Småskolen Fremtidens Danmark

Hverdage og højdepunkter

 

Programmet og organiseringen
Summen af alle aktiviteter, af alle planer, af alle hverdagsprogrammer og højdepunkter kalder vi med et samlet ord for ”programmet”.


Det drejer sig om at leve livet sammen og stræbe efter de mål, vi har lagt for alle og for den enkelte og hele tiden sørge for, at udbyttet er optimalt og med fuld og gensidig respekt for og fra den enkelte.

 

Lærerne på Småskolen står i spidsen for at udføre programmet. Det er ligeledes deres ansvar, at hver enkelt elev lægger sig en plan, som er hans, og som han arbejder efter.

 

Lærere og elever er organiseret således, at livet på Småskolen hænger godt sammen.

Eleverne bor i egne lejligheder og er organiseret i  3 bogrupper på Småskolen.

Aften og weekend-programmer er som oftest fælles for hele Småskolen.
Lærerne er organiseret således, at de fortrinsvis arbejder i forhold til “deres” bogruppe.

 

Hverdagens organisering


Kl. 8.00 er der vækning og morgentoilette.
Kl. 9.00 er der morgenmad sammen med Heldagsskolen.
Kl. 9.30 starter undervisningen på Heldagsskolen med morgensamling.
Kl.12.30 til 13.15 er der frokost. 
Kl. 15.00 er skolegangen slut; 

de voksne på Småskolen danner sig indtryk af, hvordan
skoledagen er forløbet, og så er der fritidsprogrammer.
Kl. 15.00 Der er samling i Småskolens cafe - og eftermiddagen og aftenen aftales med eleverne.
Der kan være sport, musik, netcafe, fitness, tur til en svømmehal m.m..
Eftermiddagene kan også af eleven bruges til samtale med den pågældendes kontaktperson eller andre voksne på stedet.
Kl. 18.00 er der aftensmad.
Kl. 19.00 er der nogle aftener fælles programmer; andre aftener rummer individuelle programmer, der f.eks. kan være deltagelse i lokale sportsklubber.
En aften hver anden uge er der husmøde i de 3 grupper med forberedelse til fællesarrangementer, konfliktløsning eller organisering af praktiske opgaver.

I løbet af dagen er der pauser med mellemmåltider.
Om aftenen er der kaffe, te eller juice; måske en pandekage, varme vafler m.v.
Kl. 22.00 er eleverne i deres lejligheder.
Kl. 23.00 skal der være ro.
 
Traditioner og højdepunkter:


• Skiferie mellem jul og nytår - eller ombord på Den Store Bjørn.
• Rejse til Sardinien en uge i efteråret.
• En 14-dages rejse i foråret.
• Sommerrejse - sejlads med Den Store Bjørn - på togter i skandinaviske farvande.
• Weekendture til bl.a. Prag, Berlin og Paris.
• Koncert med egen optræden i efteråret sammen med mange andre skoler og opholdssteder.
• Sommerteater i juni.
• 2 dages sport - OL i Tvind – med 700 andre unge og voksne i august.
• Fejring af fødselsdage
• Fejring af jul og nytår
• Påske, pinse og andre helligdage programlægges med den elevgruppe, der er på stedet.

 

Det er vigtigt at have traditioner og højdepunkter. Disse fungerer som milepæle i året.
Man kan glæde sig til dem. Man kan kaste ankeret ud efter dem. Man ved, at de kommer igen i næste års plan. Man kan sammenligne dette års begivenhed med sidste års og på denne baggrund stadfæste forskellige begivenheder i tid. Man kan måle sin egen kunnen i forhold til, hvad man magtede sidste år, og hvad man kan i år.

 

Hvert eneste højdepunkt en særlig perle, der skal forberedes og gennemføres i høj stil således, at alle de deltagende kan nyde både begivenheden og samværet med hinanden.

 

Desuden får hverdage en særlig betydning, når de afbrydes af og forholder sig til højdepunkter.
Hverdagene udgør jo det lange seje træk i årets gang. Her skal de slag slås, der kræver tid og tålmodighed. Her skal konditionen trænes, og færdighederne rodfæste sig. Her skal hver af os finde trygheden i, at livet faktisk er fremadskridende ved hjælp af sine faste strukturer og forudsigelige gøremål.